Foto: Claus Broch

Remisen i Roskilde, også kaldet Roskilde maskindepot, er Museumstogs værksted for damplokomotiver. Den daglige drift og vedligehold klares der hvor lokomotivet nu befinder sig, men større reparationer eller egentlige restaureringsarbejder klares i Roskilde.

Lad os kigge lidt på et par af de opgaver, man kan møde, når man arbejder med damplokomotiver.

Et kig ind i kedlen.

Røgen fra fyret på et damplokomotiv ledes fra fyrkassen til røgkammeret gennem røgrørene, som ligger vandret gennem rundkedlen. Når lokomotivet er fyret op, er rørene helt omgivet af vand, og når røgen passerer gennem rørene, afgiver den en del af sin varme til vandet.
For at få så stor en kontaktflade (og dermed større varmeafgivelse) som muligt, bruger man mange rør. Når et lokomotiv samles og ved de periodiske syn - de såkaldte revisioner - skal røgrørene inspiceres og i fornødent omfang skiftes. Rørene er i begge ender valset i endevæggene, og både rørene og valsninger skal naturligvis kunne holde til damptrykket i kedlen.

På billedet er røgrørene ved at blive monteret, og man ser igen på hullerne i rørvæggen bagest i billedet, hvor mange rør det drejer sig om. Som man kan ane, har nogen af rørene større diameter end andre. Det er de såkaldte overhederrøgrør, og heri er indvendigt monteret et antal mindre rør, hvorigennem dampen snor sig på sin vej til cylindrene. Dermed varmer røgen dampen ekstra op (man siger at dampen overhedes), hvorved dampen tørres og udvider sig, hvilket giver en række fordele for driftsøkonomien.

Prøveopfyring

Når kedlen er samlet, skal der udføres et par prøver, før man smaler resten af lokomotivet. Først en trykprøve, hvor man sætter tryk på kedlen med almindeligt koldt vand "fra hanen". Dette er for at se, om der skulle være nogen åbenlyse utætheder, som ville være ubehagelige at opdage ved den varme prøve.

Derefter foretages en varm trykprøve, hvor der tændes op i fyret på normal vis. Forholdene er her lidt anderledes, da metal jo udvider sig i varme, og man skal derfor ikke tro at kedlen nødvendigvis er tæt, bare fordi den klarede den kolde prøve.

Her ses et sjældent billede af S736 uden tag på førerhuset. Der er tændt op i fyret, og man kan tydeligt se rørvæggen inde i fyrkassen.

Opsmøring af lejer

Dybest set adskiller en dampmaskine sig ikke væsentligt fra en almindelig eksplosionsmotor. En kraft trykker på et stempel, som via en plejlstang får en krumtapaksel til at dreje rundt, hvorved man har den roterende bevægelse, som jo er afgørende for, om hjulene bevæger sig. Om det er damp eller eksploderende benzin, som trykker på stemplet, betyder mindre for hjulet.

I en motor sidder alle lejerne blot indvendigt, passende beskyttet og konstant indsmurt i olie. På damplokomotivet sidder det hele udvendigt, og det meste skal jævnligt smøres med håndkraft. Overalt sidder små smørestudser og -koppe, som skal holdes fyldte, hvis man ikke vil brænde lejerne af ... og det vil man meget nødig.
Så før hver kørsel skal samtlige bevægelige dele på lokomotivet gås efter med oliesprøjten.

På billedet er det gangtøjet på R963, som er under kærlig behandling.